Ørbækvej 755
DK-5220 Odense SØ
Tlf.: 22 30 34 71
info@birkums-zoneterapi.dk
Vil du have teksten på vores hjemmeside løst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue) Få de seneste nyheder fra Birkums Zoneterapi Registrede alternative behandlere - RAB Få tilskud fra Danmark til Zoneterapi Medlem af Forenede Danske Zoneterapeuter - FDZ Uddannnet i Muskulær Zoneterapi Share/Save/Bookmark

I zoneterapi arbejdes typisk med fødderne - men hvordan ser det egentlig ud, i den anden ende?

Tirsdag 03.09.2013

Et godt helbred kan understøttes med zoneterapi. Her kan man faktisk også behandle i forhold til tænderne! Tænker du egentlig over, hvordan din tandstatus er og om du kan gøre noget godt her? Læs mere herunder...

Tænderne er en del af kroppen: Pas godt på dem.

Specielt i gamle dage var det et vestjysk mundhæld, at "tænderne var der altid bøvl med".
De gjorde ondt når man skulle ha’ dem, de gjorde ondt når man havde dem, og de gjorde ondt, når man skulle af med dem. Og langt op i det 20. århundrede var det almindeligt, at man som ung og giftemoden fik hevet alle tænderne ud og fik sig et gebis, ”for så skulle man da ikke koste på tænderne”. En ung pige kunne lettere få en mand, når den udgift var klaret på forhånd.
Det var så den tids forebyggelse. 

Man anede intet om tandbørstning, sukker eller fluor og tandudtrækning blev ofte klaret af den lokale landlæge og ikke tandlæge, da sådanne var en mangelvare for 80-90 år siden.


Det ”fantastiske” flour…

I dag er tænderne omgærdet af betydelig opmærksomhed, fordi vi har en hel faggruppe, som alene har specialiseret sig i disse. Tandlægerne har været meget opmærksomme på forebyggelse og da man fandt ud af, at fluor forebygger caries/huller i tænderne, var de hurtigt ude med anbefalinger. 

Det var ganske heroisk i betragtning af, at plombering af huller var den største del af deres arbejde. Forebyggelse af huller lykkedes over al forventning. Man lavede fluor-skylning i skolerne, tandpasta blev tilsat fluor, og man lærte børn og unge at børste deres tænder. Alt dette reducerede huller i tænderne til et minimum og i dag har unge en helt anden tandstatus, end for bare 50 år siden.
Et gammelt mundheld siger ”alt med måde”, og spørgsmålet er, hvor meget fluor, der behøves, for at holde caries væk. 


… er desværre affald og giftigt!

Fluor er ekstremt giftigt. Det er et affaldsprodukt fra aluminiumsindustrien, som var lidt svært at komme af med, så det var jo kærkomment at putte det i tandpasta og drikkevand, som man har gjort i USA. Imidlertid har fluor den kedelige egenskab, at det slukker for enzymer. Der findes faktisk ikke nogen enzymer, som ikke kan slukkes med fluor.


Reducér derfor flour-indholdet

Så derfor kunne det måske være interessant at finde ud af, om man kan reducere indholdet af fluor i tandpasta uden at miste den carieshæmmende effekt. Man kunne måske forestille sig en tandpasta, som med mere avancerede indholdsstoffer kunne stimulere immunsystemet, så spyttet i sig selv kunne forhindre et caries angreb. 


Fyldninger med plast eller kviksølv

Huller i tænderne eller caries er ikke mere det vanlige syn hos børn og unge og hvis der i dag er et hul, så bliver det som hovedregel plomberet med plast-komposit uden metaller, og ikke som vi andre, der fik hele munden fyldt med kviksølv, inden vi forlod skolen.
Der er således sket store fremskridt hvad hullerne angår, selv om alt for mange tandlæger stadig bruger kviksølv, hvor de i virkeligheden sagtens kunne bruge plast-komposit, hvis de ville. 


Kviksølv – det næstmest skadelige tungmetal

For den midaldrende og ældre kan der være problemer med de gamle kviksølvplomber. Dels fordi de til stadighed afgiver kviksølv, men også fordi kviksølvamalgam med tiden udvider sig og får tanden til at revne. Kviksølv er det mest giftige tungmetal efter plutonium, og det er en skandale, at det har været tilladt i så mange år.
Sundhedsstyrelsen har prøvet at dæmme op for brugen ved et delvist forbud, men der er så mange huller og ventiler i dette forbud, at der stadig laves flere hundrede tusinde kviksølvplomber hvert år, alene her i Danmark. 


Kviksølv kan føre til rodbetændelse

Når kviksølvamalgam udvider sig med årene, så revner tanden. Dette giver så risiko for rodbetændelse, og behandlingen heraf lader stadigvæk meget tilbage at ønske, fordi tandlægerne kæmper med næb og kløer for at bevare en tand.

Imidlertid kan det være en tikkende bombe at gå med en rodbehandlet tand. Man må huske, at når en tand rodbehandles, så fjerner man nerver og kar, så tanden dør. Så gør den ikke ondt mere, men smertebehandling er jo kun symptombehandling. Det er det samme som at skrue pæren i olielampen ud, når den lyser på instrumentbrættet i bilen. Det løser ikke problemet. Mange går da også med en ”murren” i området omkring en rodbehandlet tand, og et sådant symptom skal tages alvorligt. 


”Tikkende bombe”-tænder bør trækkes ud

En død tand er som nævnt en tikkende bombe. Og det er den, fordi ca. 25% af sådanne afgiver en meget stærk gift til kroppen. Det er jo dødt væv. Ingen ville vel beholde en fod, der var koldbrand i. Det er også dødt væv. Der kan også ske en erosion af den kæbeknogle, der omgiver roden, hvis der fortsat er en betændelse, der blot ikke kan mærkes. Dette kan danne en såkaldt ”kavitation”, som kan blive meget stor og rumme gammelt pus, som kan danne grobund for en ny infektion i kæben. Når man så går til, tandlægen med en sådan inficeret kavitation, laver han ofte en rod-amputation fra siden af kæben, hvorfra infektionen udtømmes. Men kavitationen er der stadig, og meget ofte bliver det for patienten en odyssé af tandlægebesøg med gentagne infektioner og behandlinger, før det ender med at tanden alligevel må trækkes ud. Det ville være et stort fremskridt, hvis tandlægerne ville være hurtigere til at trække syge tænder ud. I dag er der fremragende materialer at lave implantater med, så man behøver ikke være tandløs som for 100 år siden, og megen lidelse vil kunne undgås.


Tænderne har stor betydning for kroppens sundhed

Tænderne har nemlig stor betydning for resten af kroppen. På avancerede udenlandske klinikker, kræver man tænderne saneret, før man vil begynde at behandle kroniske sygdomme. 
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSOM) var i starten et rent lægeligt selskab, men snart erkendte vi, at tænderne faktisk er en del af kroppen, så hvis vi skulle arbejde holistisk, så måtte vi have tandlægerne med.

Vi skal passe på tænderne. Men når de er syge, skal de ikke bevares for enhver pris


Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

www.iom.dk
  

Læs mere om A. Vogels produkter til tænderne:

Dentaforce tandpasta og Echinacea tandpasta

Uden flour og skummemidler!

Kilde: www.avogel.dk (nyhedsbrev 29-8-13).

 

 

Valid XHTML 1.0 Strict Valid CSS! [Valid Atom 1.0]