Hønsehavevej 27
DK-5771 Stenstrup
Tlf.: 22 30 34 71
info@in-zone.dk
Registrede alternative behandlere - RAB Få tilskud fra Danmark til Zoneterapi Medlem af Forenede Danske Zoneterapeuter - FDZ Uddannnet i Muskulær Zoneterapi

Sådan passer du godt på dine fødder!

Tirsdag 22.01.2013

Tænker du nogensinde på, hvor meget dine fødder egentlig skal klare? Og på, hvor meget du reelt bruger af tid på disse vigtige kropsdele? For de flestes vedkommende, er der mulighed for udvikling og hér kan du se, hvad du selv kan gøre:

- skyl fødderne dagligt i lunkent vand - for eksempel via et brusebad eller et fodbad. Hvis du bruger fodbad med sæbe i, skal du helst skylle fødderne bagefter. Sæben vil ellers udtørre huden.
- tør fødderne grundigt efter de har været i vand - især mellem tæerne.
- klip neglene lige over, så undgår du problemer med nedgroede negle.
- fjern hård hud og ligtorne. Udfordringerne med dette kommer af forkert og/eller ensidig belastning.
- masser fødderne med en god fugtighedscreme (undgå creme mellem tæerne).
- motioner fødderne - lav øvelser med fødder og tæer. Det styrker fodens muskler og bevægelighed.
- hold fødderne rene og skift strømper dagligt. Strømperne må ikke stramme.
- tjek børnenes fødder og fodtøj - børn affinder sig ofte med for små sko.
- brug indlæg i dine sko, hvis du har fejlstillinger (kontakt en fodterapeut for vejledning).
- skift sko efter gøremål (flade, høje, spidse, brede og bløde).

Kilde: altomfoden.dk


Udover disse gode råd, er det også en rigtig god ide at gå til fodterapeut - forkæl dig selv og dine fødder med en behandling af og til. Tænk på hvor meget dine fødder egentlig er udsat for - så ér det da værd, at passe godt på dem ikk´?
Du kan naturligvis også vælge at gå til en zoneterapeut og få en behandling på dine fødder - dem der bærer dig rundt i livet. Med zoneterapien påvirker du via fødderne hele kroppen på en god og afbalanceret måde, og får vækket kroppens selvhelbredende kræfter, så du kan sikre livskvaliteten!