Zoneterapi til mennesker med handicaps
Mandag 25.05.2009
Zoneterapi til børn, unge og ældre med handicaps.
Børn og unge med forskellige handicaps nyder også godt af zoneterapeutisk behandling fra Birkums Zoneterapi.
I klinikken har jeg efterhånden bred erfaring med behandling til børn og unge med for eksempel syndromer og multihandicaps.
Jeg har igennem længere periode arbejdet på institutionen Strandvænget i Nyborg med et antal klienter i aldersgruppen 30-50 årige. Eksempelvis behandles her væskedannelser i benene, urinvejsinfektioner, forstoppelse og forkølelse. Eller behandlingen gives forebyggende for eksempel i forhold til at styrke immunforsvaret.
På Nørrebjergskolen i Odense SØ har jeg siden september 2008 behandlet en cirka 10 årig pige med et syndrom som gør, at hun ofte har døjet med mellemørebetændelser og fordøjelsesgener, som luft i maven. Efter opstarten med zoneterapi er generne ganske markant aftaget og det er tydeligt, at pigen nyder behandlingen, som er smertefri og behagelig.
Jeg oplever at behandlingen tjener flere formål –
- for det første er det primære fokus de fysiske symptomer som afhjælpes via den zoneterapeutiske behandling
- for det andet opleves kontakten ved behandlingen – berøringen og omsorgen – som endnu et relevant fokus, der giver ro og aflastning i hverdagen.
Behandlingen varer cirka ½ time for børn op til 10 år (det dobbelte for voksne) og dét tidsrum opleves som en kærkommen pause fra dagens andre stimuli.
Hvis du skulle have lyst til at prøve, hvad behandlingen kan have af positiv effekt for DIG, DIT barn eller din handicappede pårørende, skal du være meget velkommen til at kontakte mig.
Henvendelse kan ske via hjemmesiden eller du kan ringe til mig på telefonnummer 22 30 34 71. Læg venligst en besked, hvis jeg ikke kan svare dig med det samme - tak.